Hvalpekassen

Her i 2011 – mit 50 års kenneljubilæumsår – har Malene oprettet en side på facebook for nuværende og tidligere ejere af Vesterlandsvovser, så I er alle velkomne i gruppen, der hedder: os med hunde fra fra Kennel Vesterland.

Planlagte kuld:

Vesterlands Quiet Please forventes parret med Waterloo’s Top Honour i sensommeren 2011.

 

Malik og Queenie

 

 

 

 

 

 


 

 

Windwood’s Benromach og Vesterlands Queenie har fået hvalpe, alt går fint og de små kan reserveres nu. De er rejseklare fra og med den 20.06.2011.Samme forældrekombination ses ved Vesterlands B og F kuld, så skrol ned i Hvalpe-, Rode- eller Postkassen for at se søskende til det kommende kuld.

Alle hvalpe er solgt.

 

 

 

Mine krav til hvalpekøbere:

1) De skal elske hunde højt.

2) De skal ringe til mig, hvis der er problemer.

3) De skal ikke lade hvalpen være alene 8 timer om dagen.

4) De skal helst have en indhegnet have.

5) De skal følge min foder- og vægtplan mens hunden vokser.

6) De skal have deres golden retriever som et familiemedlem.

7) De skal, så vidt muligt, holde kontakt med mig hele hundens levetid, på godt og ondt.

Hvalpene sælges med sundhedsattest, vaccinationer, tatovering og DKK stambog.

Skrol ned for at se billeder af forældrene, som begge bor her, og G-kuldet, samt tidligere kuld.

Hvalpekassen 2011

Hvalpekassen 2010

Hvalpekassen Tidligere Kuld

Hvalpekassen 2009

Hvalpekassen 2007

Uge 52: 13 af de 17 hvalpe er nu rejst hjemmefra, og de resterende 4 trives i bedste velgående. Mødrene leger stadig meget med dem og opdrager dem godt, og det gør jeg naturligvis også.Hvalpene er nu stuerene og de elsker også at tumle rundt udenfor – uanset vejret.

Halsbånd er de ved at blive vænnet til, når jeg har dem på egen hånd, men de synes stadig, det klør lidt at få sådan et “fremmedlegeme” sat rundt om halsen. Bilerne på vejen kører lige forbi haven, hvor de leger, så dem er de heller ikke bange for mere. I næste uge skal de lære at “køre bil”, så de kan få nogle flere oplevelser. Hvis man skroller ned i HVALPEKASSEN kan man se billeder af de hvalpe, der stadig er til salg:

Vesterlands Vasco og Varga.

Længere nede er der billeder af alle 4 forældre.

I uge 45 går det stadig rigtig godt med alle sytten hvalpe, de tumler og leger både ude og inde, og vi er på hårdt arbejde med prægningen og socialiseringen. Mødrene giver stadig mælk til dem, og er glade for dem, men de vil ikke sove sammen med dem mere. Dyrlægekontrollen og tatoveringen foregår i næste uge, og der bliver også DKK stambøgerne udleveret. Der er stadig 12 skønne hvalpe at vælge imellem 3 tæver og 9 hanner i alle farvetoner.

Hvis man skroller ned i HVALPEKASSEN er der billeder af NuCH Bendik av Vervik og Amber Bay Classic Get Ready “Tarquinn”, de er begge oldefædre til U-kuldet. 11 år gamle lever de i bedste velgående og er sunde og raske. Begge har de fået CK i Veteranklasse, som er klassen på udstilling for hunde over 10 år. Tarquinn er også oldefar til V-kuldet.

Kombination 1 Smut og Queenie kuldet blev født d. 21. 09. 07.Fødslen startede kl 5.30 og Queenie var færdig kl 10.00, hun klarede det hele selv, og det er jo flot, når det er en førstegangsfødende tæve.

Der er 5 hanner og 4 tæver, og deres navne bliver med U som forbogstav.Hvis alt klapper, som det skal, kan disse hvalpe flytte hjemmefra fra og med d. 16. 11. 2007

Kombination 2 Malik og Quiet gav d. 27. 09. 2007 8 dejlige hvalpe, der er 6 hanner og 2 tæver og også Quiet klarede fødslen i fin stil, og hun passer dem bare så fint.Quiet og Maliks hvalpe hedder noget med V, og de kan rejse ud i verden fra og med d. 22. 11. 2007, hvis det går godt med dem.

Hvis alt går vel bliver hvalpene klar til salg fra midten af november måned. Alle 4 forældre er brugsprøvede, udstillede med 1. præmie samt fri på hofter, albuer og øjne,de bor alle 4 her på kennelen, så man kan danne sig et indtryk af både faderen og moderen.

Hvalpekassen 2006

Desværre gik Quiet tom, hun blev parret, i allersidste minut af løbetiden, og det har åbenbart være for sent.

Der er indledt en romance mellem Vesterlands Quiet Please og Autumn-Gold Only a Hobo “Pippin” tilhørende Lise-Lotte L. Jensen, hvis der kommer resultat ud af fornøjelserne, forventes der hvaple i starten af oktober. Pippin kan ses i fuld figur på Kennel Heart of Golds hjemmeside.

WordPress SEO fine-tune by Meta SEO Pack from Poradnik Webmastera